VM-Tarm-facade-010-2.jpg

CSR sponsorater

VM Tarm a/s hjælper fattige stammefolk i Indien med skoleuddannelse

 

I et bjergområde i den fattige indiske delstat Orissa lever stammefolket konderne. Langt de fleste af konderne er analfabeter, hvilket gør det svært for dette stammefolk at klare sig i en verden, hvor der stilles stadigt højere krav til uddannelse. VM Tarm a/s støtter, at børn af kondere kan komme i skole og ikke mindst, at såvel børn som lærere faktisk møder op i skolen! Dette er den første forudsætning for at lære noget. Projektet er udsprunget af et ønske fra stammefolket og bygger på respekt for kondernes specielle levevis. Uden støtte vil kondernes børn ikke have reel mulighed for at lære selv basale kundskaber som at kunne læse og regne.

 

VM Tarm a/s

Oktober 2011

 

VM Tarm a/s støtter skolegang i Bangladesh

 

Stor fattigdom i udkantsområder i det nordlige Bangladesh gør, at halvdelen af alle børn ikke går i skole.

VM Tarm a/s har i 2011 valgt at støtte skolen Saraswatipur, hvor 128 børn får undervisning fra 1. til 5. klasse. Tal fra FN viser, hvor slemt det står til med skolegangen. Familierne har ikke råd til skolepenge og heller ikke til at undvære børnenes arbejdskraft. I stedet for at gå i skole må de arbejde i marken eller som børnearbejdere i byen.

Donationer til Saraswatipur sætter skolen i stand til at tilbyde gratis undervisning til fattige børn.

VM Tarm a/s
Juni 2011

 

VM Tarm a/s støtter undervisning af afrikanske børn


VM Tarm a/s har for 2011 bevilget støtte via "Afrikaskolen" til undervisning af børn, som ellers ikke ville have mulighed for skolegang.

"Afrikaskolen" er en privat dansk humanitær forening, der via frivilligt arbejde og gaver hjælper fattige børn i Limpopo provinsen i Sydafrika. Beboerne i området er opdelt i 3 % hvide og 97 % sorte, hvoraf sidstnævnte fortrinsvis er jordløse landarbejdere. Mange af dem er i lange perioder arbejdsløse med deraf følgende fattigdom, analfabetisme og sociale problemer. En stor del har end ikke mulighed for at sende deres børn i skole.

"Afrikaskolen" skaffer økonomiske midler til dækning af skoleomkostninger og samarbejder desuden med lokale folk om driften af et antal skoler i området. Mange børn får derved mulighed for nødvendig og kvalificeret undervisning.

VM Tarm a/s har valgt at støtte disse skoler, fordi det - jævnfør vor CSR-politik - "tilgodeser mennesker med begrænsede muligheder", og fordi pengene her går 100 % direkte til børnene.

 

VM Tarm a/s
April 2011

Du er her: Profil > Samfundsansvar > CSR sponsorater