Vægtoptimering


I 2014 producerede VM Tarm a/s Fremtidens Tanktrailer, som var resultatet af et offentligt støttet udviklingsprojekt med fokus på reduktion af tanktrailerens egenvægt. Læs om Fremtidens Tanktrailer her.
 
Fremtidens Tanktrailer transporterer til daglig mælk for Arla Foods i Danmark og har nu kørt ca. en halv million kilometer. Vi har flere gange haft den til inspektion, og der var ingen bemærkninger. Tanktraileren kan altså holde, selvom den var dimensioneret lige til grænsen af, hvad vi troede, var muligt.
 
VM Tarm a/s arbejder stadig meget med udviklingen inden for vægtoptimering. Vi er bl.a. begyndt at producere tanke i duplex stål. Det er et højstyrkestål, som betyder, at vi kan reducere godstykkelsen med ½-1 mm.
 
 
 

Vægtoptimeret 4-akslet anhænger
Specifikationer: 32.000 liter, 1 rum, 50 mm isolering.
Vægtoptimeringer: Tank og konsoller i duplex, kappe i glasfiber, alufælge, vægtoptimeret undervogn.
Egenvægt: 6.960 kg.
Tilladt nyttelast: 31.040 kg.
 


Vægtoptimeret 2-akslet anhænger 
 Specifikationer: 15.000 liter, 3 rum, 50 mm. Isolering
Vægtoptimeringer: Tank og konsoller i duplex, Kappe i glasfiber, Sidemandedæksler og alufælge 
Egenvægt: 4.150 kg.
Tilladt nyttelast: Ca. 15.850 kg. 
 



Vægtoptimeret 4-akslet forvogn 
Specifikationer: 20.000 liter, 4 rum 50 mm. isolering og mælkeindsamlingskabine
Vægtoptimeringer: Tank og konsoller i duplex, kappe i glasfiber, sidemandedæksler og alufælge
Egenvægt: Påbygning 3.088 kg. Bil 10.170 kg.
I alt 13.258 kg.  
Tilladt nyttelast: Ca. 18.740 kg. 
 

 
 

Teknisk chef
Sune Boelskifte
99 48 33 39